Sprog
Ved at være gode rollemodeller, vil vi vise barnet mulighederne for at skabe kontakt og kunne kommunikere nuanceret med andre. Dette ved at indgå i samtaler med andre børn og voksne, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar.
Sproglige færdigheder giver barnet mulighed for at få viden og erfaringer. Det er vigtig at støtte barnet i at sætte ord og begreber på de oplevelser barnet har/får.
Sproget er vigtigt for løsninger af problemer og konflikter. Vi må støtte barnet i at sige til og fra, og at barnet bliver bevidst om og forstår sammenhængen mellem kropssprog, mimik og tale.
Det er vigtig at støtte og udvikle barnets interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.
Det vil vi opnå ved at:
- Holde samling i større og mindre grupper på tværs af alder, så børnene lærer at lytte/fortælle til hinanden.
- Være bevidst om barnets sproglige udvikling.
- For de ældste børn ”sproget har vokseværk”, som er et struktureret forløb, der varer i 10 uger. Der arbejder vi med rim og remser, sange og sanglege, lyttelege, historier, omtanke og huskelege.
- Vi synliggør bogstaver og tal, via plakater o.lign.
- ”Se og læse” børnenes tegninger – billedsprog.
- Være nærværende voksne, som viser gensidighed og benævner det barnet gør.
- Være bevidst om hvor stor betydning kropssproget har.
- Støtte barnet i at se hvad andre fortæller med deres kropssprog/talesprog.
- Være nærværende så barnet oplever at blive set, hørt og forstået.
Idéboks til ”sprog”
- Teater/cirkus
- Sange med fagter
- Spil
- Børn fortæller
- Vrøvlehistorier/sange
- Samling
- Madpakketid
- Aktiviteter
- Temadage
- Trin for trin
- Oplæsning
- Samtale
- Rim og remser
- Bøger
- Whiteboard tavle
- Rollelege
- Leg
- Tegne/skrive
- Fællessamling
- Lave bøger med egne fortællinger
- Borddækning: tælle hvor mange vi er